måske det var på tide at motionere bloggen.
Laver stadig indlæg i hovedet, men får dem aldrig skrevet. Det var nemmere på ipaden, men den er der nok en anden der har glæde af nu. Jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at få alt skrevet til forsikringen, så jeg må vente med indkøb af en ny. Kigger ofte på formuen, men der står aldrig ipad på nogle af pengene.. Øv.
Til gengæld har der stået gave til den nybagte tømrersvend, jeg er blevet den lykkelige ejer af. Ok jeg må dele ham med hans kæreste, men han er nu alligevel lidt min, jeg havde ham først.
Jeg er utrolig stolt af ham. Man er selvfølgelig altid stolt af sine børn, når de når deres mål, men at han aldrig har stillet spørgsmålstegn ved sine evner eller ladet noget stå i vejen for ham, på trods af hans mindre fremstillingsfejl, gør mig utrolig varm om hjertet. Og også en smule stolt af hans forældre ( os ), vi må jo ha gjort noget rigtig godt for ham, og ikke opdraget ham til at tro han var udfordret anderledes end andre børn. Godt gået min søn.
Der står også gallakjole på mine penge. Yngste skal til galla med sin kæreste. I det skjulte kvaltes der et smil, da jeg hørte ham nægte at bære et lyserødt slips. Hun har fundet sig en rigtig sød kæreste, som allerede, trods korte og få besøg, er faldet godt til i familien.Han bor tæt på hendes skole, så det er mest på hans matrikkel, de opholder sig. Forståelsen er stor, da det ellers tager idamusen tre timer dagligt i transport, til og fra skole, men det er nu en brat opvågning til et hjem næsten uden unger. Enten er vi to i huset eller også er vi dobbelt så mange som vi var engang...
Påsken er gået med at være sygepasser for en nedlagt husbond. Et ødelagt knæ har siden november, plaget ham, men ikke i så udpræget grad som nu. Før gik han på arbejde og passede sit. Der var kun indlagt lidt ekstra lyd fra skinnen på det ene ben. Men da næsten alt i knæet næsten var ødelagt eller revet over, så måtte der operation til.
Så fredag inden påske var der lagt i kakkelovnen til familien. Tømren fik sit svendebrev ved en rigtig hyggelig sammenkomst på skolen, sammen med en masse andre stolte ungersvende og en enkelt ungersvendinde. Husherren skulle hentes hjem fra sygehus, der får man jo kun lov at overnatte en enkelt nat, og idamusen skulle hentes i Billund efter en uges skolegang i Brigton England. Så der var nok af oplevelser at vende de følgende dage. Dejligt at vi havde fri alle mand, så der var tid til snak, samvær på kryds og tværs og hygge.
Hvis man skal se lyst på en sur ting, så er det at tømren står uden arbejde lige pt. Hans læreplads har ikke noget at lave lige pt, så der kunne han ikke blive, men de er glade for ham, så når foråret stikker næsen frem for alvor, skulle der nok dukke noget op. Han er fortrøstningsfuld og det er jo godt. I mellemtiden er han så blevet chauffør for sin far der har fået en blodprop i benet, efter operationen. Det letter logistikken for os, så lidt godt er der ved arbejdsløsheden.
På nørklesiden er der også sket en smule. Jeg orker ikke at ligge billeder ind her, det tager en krig. Men er der nogen der er nysgerrige kan en smule af frembringelserne se her :
http://www.ravelry.com/projects/zeus
Elendige billeder, jeg ved det godt. Men der var nogen der løb med det gode kamera for et stykke tid siden så der må nøjes. Nye tages måske inden så længe.
