Brugt, nydt og savnet. Mange oplevelser med familien og svigerdatter.
Total afslapning for mig, det eneste jeg lavede var syv kander kaffe.
Vi kørte selv til Kroatien, i to biler. Der blev brugt mange kræfter på at undertrykke frygten for trafikuheld. Bilen bag os, indeholdt jo mit dyrebareste eje. Intet skete, begge ture ud og hjem gik som smurt. Ingen kø, få biler og vi fulgtes pænt ingen blev væk.
Der blev badet, slappet af, taget på udflugter, fløjet i gummibåd, blev dækket af papegøjer, kørt igennem grænser uden det påkrævede pas, set skypumper, skovbrand, sjove mennesker, offentlige koncerter ( nogle bedre end andre ) spist fantastisk mad, gået op og ned af en million trappetrin men først og fremmest nydt sol og selskabet. Nogle ( læs pigerne ) købte mange par sko til ingen penge. Jeg købte taske til lidt flere penge, i en fin butik. Ældste var noget benovet over at ha holdt ægte Prada Og Gucci sko i sine hænder. Og de VAR ægte. Jeg beundrer gang på gang de smalle ( de er virkelig smalle) gader, og opfindsomheden der resultere i mange alternative løsninger.
På udflugt til Dobrovnik, havde vi fuldstændig overset at vi skulle passere gennem Bosnien. Der blev bedt om pas, og min mand spandt lynhurtigt en ende om at vi hver især troede at den anden havde medbragt vores papirer. Den gik, men ikke uden rynker i panden på især den sidste paskontrollør og heller ikke uden at bil nr to måtte vise bagagerum og svare på spørgsmål om diverse stoffer. Bil nr to var min mands varevogn, som blev kørt at sønnikke. Ungerne i bilen tog det med et smil. At min mand her beviste at han kan lyve både på engelsk og tysk, bekymrer mig lidt
Strikket blev der, et camomille til ældste , da hun havde fødselsdag på turen og et par andre ting. De kan ses her : http://www.ravelry.com/projects/zeus
I Kroatien har de ikke hørt om WWKP-dag, det er hverdag for dem.
Skøn ferie!!! Flere af dem tak!
Et vink med en vognstang, og adskillige spark har siden Fanø strikkefestival, fået mig til at tage mig sammen. Vink og spark kom fra de tre skønne kvinder jeg ind imellem deler sommerhus med. Historien startede med de mange kommentarer jeg fik for min cardigan. Trine Lisbeth og Susanne syns da bestemt der skulle laves en opskrift og inden jeg fik set mig om havde de både lavet opskrift og teststrikket. Trine lavede logo og sammen med Lisbeth strikkede de hver deres model.
Siden har det udviklet sig til et par opskrifter mere og der arbejdes hårdt. Jeg var aldrig kommet så langt hvis det ikke hvade været for de to gæve kvinder. Jeg er dem evigt taknemmelig!
Den dag jeg solgte min første opskrift, for et par dage siden, var jeg ikke til at skyde igennem. Trods små lapper, tal skrevet på den nærmeste kilde, servietter, kaffefiltre, gamle bon'er og brugte konvolutter, er der kommet noget brugbart ned på papir.
Fedt at jeg nu har en opskrift, for jeg kom til at bakke ind i en cigaret, så der er kommet hul på ryggen af originalen ( ikke mig, cardiganen) Den har hængt på mig altid, så undværes kan den ikke .
Har du lyst til at se deres og mine anstrengelser, så ses de lige her. Hvor du også kan købe opskriten hvis du skulle blive fristet. :)
Hørte denne sang i radioen en aften jeg var chafut for ungerne. Den er fuld af gode råd, og humoristiske indslag. Hør den og smil!!!!
Og husk de gode råd :)
Erfaringer gjort på skituren:
En fed tur med lange dage på ski og mange mange ture. Også på de sorte løjper i år. Selvom et par mænd i liften synes at Trysil's løjper er lyssesorte, var jeg stolt alligevel!!
Strik blev det mest til når håndbolden løb over skærmen, med de underholdende norske kommentatorer. Billeder er det ikke blevet til, kun et elendigt et af halvanden sok i sneen.
Nogle fik ingen medaljer, men jeg kender èn der gjorde. Og han var meget dygtig! Når mine børn ikke kunne holde fri eller ikke ville med, er det jo fint at lillebror og nevøen gerne vil.
Det har så givet mig den største erfaring!!!! Lad aldrig børnene være alene hjemme!!!! I sommer da vi var på ferie og hele slænget var alene i to uger, kom vi hjem til to nye katte. Der var lige en kammerat der havde for mange og vi manglede, mente ungerne. Hvilket de såmænd havde ret i, der skal en hvis bestand til at holde matriklen musefri. Men denne gang var jeg ikke mere end lige kommet ind af døren før jeg fik at vide at vi havde fået en ny beboer??? Er kæresten flyttet ind sputgte jeg sønnike?? NEj svarede han med et meget smørret og forlegent smil. Så blev jeg presenteret for Emma:
Endnu en kammerat der havde lidt for mange kæledyr.??? Ok den lever også af mus, men den får saftsusme ikke lov at fange dem selv!!! Jeg samler stadig mod til et "håndtryk".
Gid vi vender tilbage næste år!
min overskrift for december kunne være en filmtittel. To julefrokoster og en begravelse.
Julestemningen udeblev i år. Ikke en eneste nisse sneg sig ind på mig. Til gengæld faldt jeg hårdt ned i et af de sorte huller der stadig befinder sig på min vej, som er fyldt med små djævle, nissernes og englenes modsætninger. Har andre også sådan en " vi holder facaden oppe, klarer alting, og klasker sammen bagefter" funktion?? Ihvertfald må det være den der bar mig igennem et kært familiemedlems død. Hun var ikke helt ny, havde haft et godt liv og valgte selv den endelige vej. Det har jeg stor respekt og beundring for,og det var helt igennem en beslutning der afspejlede hendes store vilje og hele hendes liv ,men forløbet blev ikke nemmere af valget, for os andre.
Et fast greb i nakken (plus mine uvurderlige børn og et par gode veninder) fik mig dog hevet op igen. Det må være derfor jeg har fået langt hår ??? Så julen blev hyggelig trods den sorte midte af december.
Hyggelig juleaften hos mine forældre. Min far får dog ikke præmie for aftenens træ. Det er en tilbagevendende joke i mit barndomshjem. Træet og den manglende evne til at synge, er min fars bidrag. det afholder ham ikke fra at gentage et elendigt trævalg og en gennemtrængende medleven i salmerne, når der vandres omkring årets "pind" HVERT år. Julegaver var der ikke mange af, så jeg har straks lavet en aftale med et par veninder om at bytte gaver til næste år. man er vel i kontakt med sit indre barn:)
Julefrokoster i henholdsvis min og svigerfamilien, hyggelige og i år ikke de store ædegilder. Heldigvis. Spil og snak fyldte de dage,og strik. Fotoalbummet i sidepanelet gir et overblik over årets produktion.
Helt uproduktiv har jeg da ikke været. Faktabokse og des lige følger senere.
Da der kun er sporadisk opdatering, må mit nytårsforsæt nok være hyppigere skriverier på min blog og flere kommentarer på de blogge jeg næsten dagligt besøger, men ikke er god til at efterlade visitkort på.
Godt nytår !!!
jeg har fået nyt hoved, ihvertfald her på kanalen. Takket være denne skønne sild. Det kan føre meget med sig at lægge billet ind på en seng, i et sommerhus på Fanø... Det er vi vist alle fire enige om.
Lutter positive ting kan der siges om den samhørighed der opstod på et splitsekund. Det kan man vist kalde kærlighed ved første blik... Latter, ideer, sushi, garn, gåture,samtaler både seriøse og mindre seriøse , garngramsning, strik og rigtig gode stunder. Tak for sidst I tre! Lisbeth, Susanne, og Trine.
Et par af de skønne damer har også strikket en af mine modeller :
jeg har ikke spurgt om jeg måtte låne billederne , men håber på at blive forgivet :) Her er det Lisbeth i en blå natugle.
og Trine i hendes skønne udgave.
Jeg er så stolt over at de har synes min ide var værd at bruge tid på.