Et vink med en vognstang, og adskillige spark har siden Fanø strikkefestival, fået mig til at tage mig sammen. Vink og spark kom fra de tre skønne kvinder jeg ind imellem deler sommerhus med. Historien startede med de mange kommentarer jeg fik for min cardigan. Trine Lisbeth og Susanne syns da bestemt der skulle laves en opskrift og inden jeg fik set mig om havde de både lavet opskrift og teststrikket. Trine lavede logo og sammen med Lisbeth strikkede de hver deres model.
Siden har det udviklet sig til et par opskrifter mere og der arbejdes hårdt. Jeg var aldrig kommet så langt hvis det ikke hvade været for de to gæve kvinder. Jeg er dem evigt taknemmelig!
Den dag jeg solgte min første opskrift, for et par dage siden, var jeg ikke til at skyde igennem. Trods små lapper, tal skrevet på den nærmeste kilde, servietter, kaffefiltre, gamle bon'er og brugte konvolutter, er der kommet noget brugbart ned på papir.
Fedt at jeg nu har en opskrift, for jeg kom til at bakke ind i en cigaret, så der er kommet hul på ryggen af originalen ( ikke mig, cardiganen) Den har hængt på mig altid, så undværes kan den ikke .
Har du lyst til at se deres og mine anstrengelser, så ses de lige her. Hvor du også kan købe opskriten hvis du skulle blive fristet. :)
Godt gået, Hanne!
Min "Ugler på ryggen" er også godt brugt efterhånden, selvom den vist aldrig er blevet rigtig færdig. Den mangler stadig øjne på ryggen, men den er perfekt at smutte i alligevel.
Posted by: Anni | May 01, 2011 at 01:30 PM
Fede billeder, Hanne! Ja, jeg nærmest også bor i min udgave af Natuglerne. Glæder mig over, at se dine herlige strikkeideer komme ud i opskriftsform, og at vores små velmente spark er blevet godt modtaget. Ses snart!
Knus LisbethK
Posted by: LisbethK | May 03, 2011 at 01:21 PM
For helv*** den er bare fed Hanne!
Posted by: Vivian | May 05, 2011 at 07:54 AM
Til Lykke, jeg kan godt forstå du bliver "høj", at det så også ser ud til at være en rigtig lækker trøje er dejligt for vi andre, der nu kan købe :0)
Posted by: Susanne Østergaard | May 12, 2011 at 06:50 PM
Den er sør'me fin!
Posted by: jette | May 12, 2011 at 07:30 PM