Når verden går af lave
Sidder her i hulen, med et hovede der føles som en spærreballon, på nippet til at springe. Ambulancer og redningsbiler føjter forbi mit vindue. P ringer: "Mor vi sidder fast i kø, i bussen, må jeg godt gå hjem??" Vi bor lige op af en amtsvej med heftig morgentrafik og 3 km lige ud af vejen er der sket et større!!! trafikuheld, hvilket resulterer i at skolebussen må holde i kø i ????? minutter. Ikke om knægten skal gå mellem ambulancer og utålmodige morgentrafikanter så jeg springer ud i bilen, i et forsøg på at komme tæt på bussen, så ungen kan indfanges. På vej gennem køen ( de fleste trafikanter vælger at vende om) til bussen ,møder jeg skoleinspektøren og fire andre lærere som også sidder i kø:) Enden på det hele blev at de store elever måtte traske over marken og blev hentet af en anden bus, de elever som skulle til den mindre skole måtte vente en time. Øv for dem, men midt i det hele var min tanke: gud ske lov at det var fem biler FØR bussen, uheldet ramte!!!!
På min arbejdsplads ( en skoletandklinik i favrskov kommune) havde de store elever i går besluttet at lave blokade af skolen, i protest mod nedskæringerne ( formoder jeg, de adspurgte havde nu ikke stor viden på det område) Så de havde tapet sig fast til døren med brunt pakketape. Det afstedkom at der ikke var adgang til skoletandklinikken af de sædvanlige indgange, så de små elever og deres forældre, som var tilsagt til tandlæge, måtte ind ad vinduerne. Det syntes ungerne var herligt og forældrene... ok de kunne også se det morsomme i situationen.
Jeg vil bruge weekenden på at få spærreballonen til at skrumpe, pakke min strikkehule sammen, den er blevet nedlagt til fordel for et teenageværelse, og glæde mig til at læse om strikkefestivalen, som jeg ikke har besvær med at pakke til :O)
rigtig god weekend!!!




