ventet med længsel
Jeg har fået mig en ny ven. Endelig!
Den gamle computer var årsag til mange smækkede døre og hidsige irriterede udbrud. Den gik ud midt i det hele og selvfølgelig på de mest ubelejlige tidspunkter. Men det er et overstået kapitel.
Den seneste snestorm overstod Emil og jeg på hospitalet. Han har mistet et par skruer, nærmere betegnet de 14 der var sat i hans arm. De står nu i et glas inde på hans værelse. Bortset fra at han gik glip af alt det spændende der foregik ude i samfundet, sneen og vores nabo's uregerlige datters forsvinden i et par døgn, og at han blev opereret, var det en hyggelig uge vi tilbragte i hinandens selskab. Der blev set film, læst bøger og snakket en del. Dejligt for en gangs skyld at være på tomandshånd med en af ungerne. Og der blev strikket.....
Selvfølgelig er alt dette ikke fra opholdet, men det er Årets høst... Der mangler tre ærmer, en øreflap, foer i huen og det øverste af et forstykke og så liiiige det sædvanlige: monteringen og knapper, før de er klar til presentation. Men lige nu har jeg ikke tid, jeg spinder.....


Det er da ikke godt, at der er så længe til dén dag mellem jul og nytår, du plejer at bruge til montering ;-)
Hyg dig med spindingen.
Kh Hanne V
Posted by: Hanne V | 03-03-07 at 23:50
Du skal da vist holde monteringsfest inden Skt Hans?
Posted by: Ulla | 04-03-07 at 12:43
Du har da fået produceret lidt af hvert, må man sige....
Hvad spinder "vi"?
KH Tina
Posted by: Tina | 05-03-07 at 21:18
Spinder du spyware ? Må vi snart se ?
Posted by: Mette H. | 06-03-07 at 10:58
Kender vi ikke alle den med monteringsarbejdet - jeg gør, der ligger lige pt. 6 projekter og venter på jeg får ruppet neglene :-)
Posted by: Githa | 11-03-07 at 13:35