Blog powered by TypePad
Member since 05/2004

til salg

  • Y : 10 x 50 g jaeger matchmaker uld 125 kr
    Interesseret, send en mail til soevsoe@mail.dk priserne er + porto

« March 2007 | Main | May 2007 »

det starter et sted

                                                Sndag_005

I dette tilfælde med den stribede nederdel. Det er længesiden jeg har haft en "ting" for blåt. Jeg har intet i mit klædeskab i blåt, næsten ikke engang cowboybukser. Så jeg må indrømme jeg har brudt mit cølibat. Indkøbt er bomuldsgarn og lammeuld  til to blå-hvide bluser. Og jeg skammer mig ikke engang:)

Og så er jeg blevet forelsket... Har været det et stykke tid, og det bliver ved... i Odd Molly. Deres strik er fantastisk!! Prøv deres hjemmeside og tryk på deres logo, så kommer der en film,med en "granny" der strikker en af deres hæklede jakker. Ganske vist er den lang, lavet bagvendt, hun trevler op, og jakken er hæklet, men sig ikke at vi strik-o-holicks ikke er trendy.......Forøvrigt har de et billede i deres galleri af den strikkende dame med teksten:"our favorit lady, who else can knit a crochet..."

Er de rnogen der kan gi et hint til hvordan man får hevet en nyfødt killing ud fra moderens gemmested inde under gulvbrædderne??? den pokkers kat!!

forest

Forrest Gump og hans chokolader citeres igen. "life is a box aof chokolets, you never know what your're gonna get" ( frit efter hukommelsen) Lige nu nyder jeg nogle virkelig gode stykker!!! Har haft super duper kvalitetstid alene med hver af ungerne i denne uge, selvom det gjalt indkøb af konfirmations tøj. Der er blevet hygget med stort H. Selv min mor, som var med konfirmanden himself og hans mødrene ophav i Århus for at gå i skaterbutikker, havde en hyggelig dag. Det er vist ikke lige hendes kop the at handle med tatoverede "yo" typer.

Vi har fri dresscode for konfirmand/inder her i huset. Heller en glad og veltilpas "dagens mand" der ikke lige oser af slips og jakkesæt eller stivede lettere gennemsigtige skørter end en stiv ditto der ikke føler sig som sig selv. Dog blev Emil enig med sig selv om at en sort skjorte gjorde sig bedre i kirken end en t-shirt med et mønstret kranie, man skulle jo nødig blive til "talk of the town", eller støde nogle af samfundets ældre medborgere, bare for at se smart ud. Godt tænkt syntes moderen, mens hun lod en rosende bemærkning falde om hans fornuftige indstilling og drog et lettelsens suk i stilhed, jeg har grænser:)

Alt i alt flasker tingene sig lige så stille, maden er bestilt, for en uge siden, invitationerne udsendt, vores telefon virker ikke så jeg regner ikke med nogen afbud, Jeg mangler bare lige at lave tale, sang, sangskjuler, bordpynt og købe blomster+ duge,tøj til mig selv,få familien klippet, bage småkager, købe ind til skrub-af-mad, finde ud af hvornår vi kan dække bord (søndag morgen kl. seks) finde ud af hvornår vi skal være i kirken, og et par andre småting som jeg har glemt... Nå jeg vil smække benene op på bordet og strikke jeg har jo tid nok, det er først den 6. maj.

bagud

Jeg er bagud med at vise nr 3 af 12. Det må være tid til en fotoseance hvis vejret bliver ligeså godt i morgen.

Har tilbragt dagen til fødselsdag i Ikast hos Faster Alice, som sædvanligt var det brandhyggeligt i familiens lag. Også selvom jeg blev til grin i kongespillet, gæt hvad det eneste jeg ramte var??? Ja kongen. Jeg går kun efter det bedste??:))

Som et hint til de talkyndige ( Anne og Ole) så er her et billede af min personlige bogholder:

                                              Bogholder

Han hedder Gustav. 

tid

Nogen der har for meget?? så send det denne vej.. Har tilbragt dagen med at shoppe med to teenagere. Hvad de ikke kan forvirre én til, er ikke værd at overveje.Godtnok har jeg to ører, men jeg kan stadig kun høre på en person af gangen, og min opmærksomhed er indrettet på samme måde.Desuden så kræver det sin kvinde at tænke ligeså hurtigt som en teenager, og så TO stk... pyhhh. Heldigvis er vi ikke så langt fra hinanden i smag, dog er vi milevidt adskildt i stil. Vi indkøbte 1 stk mobiltelefon, strømper, hårbånd, to par cowboybukser, et par Friis og Co sko ( mærket er meget vigtigt når man er 12 ? ) og så ( og prøvede) næsten alt det tøj der var i favoritbutikkerne.Hvis jeg en gang får børnebørn, tror jeg grænsen er nået, hvis ikke det IGEN er den samme mode der er hot. Har taget stilling til espadrillos, babydoll-kjoler og elastikbælter, hvem der dog bare havde gemt.... De måtte dog lide den tort at uh'e og ah'e over tøj til mig tilsidst... passende straf.De var dog så søde at lade mig få et par nye sko af yndlingsmodellen, med tilråbende: " de er bare SÅ meget morsko" og " du fortjener dem altså" Er mine tøser ikke søde...:)

Tiden er kommet til at få de lovede faktabokse på plads.

Untitled_3

  • Design: En kopi af en bluse fundet under julegaveindkøb. Opskrift: Amy og jeg
  • Garn: genbrugs fra denne
  • Pinde: Boye nr 8
  • Startet: 21 januar færdig i vinterferien
  • Hot/not : hot! Garnet er blødt, fnulrer ikke og bliver endnu bløderer efter vask. Bonus: kanterne ruller ikke, der er en hæklet kant og intet andet.
  • Hot/Not:

Egen

  • Design:Amy &jeg
  • Garn:Hjemmespundet merino
  • Pinde: boye nr 9
  • Startet: 12 februar færdig for et par dage siden
  • Hot/not: Hot. Ærmerne er blevet lidt for lange og det var ikke meningen når jeg havde lavet hulmønster for neden, men pyt. Uanset hvad så har jeg det med at folde dem op alligevel. Det er en super " jeg snupper lige den nærmeste trøje" og merinoen er BLØØØØØØØD.

Noakopi

  •   Design:  Noa-noa, Amy&me
  • Garn: hjemmespundet merino
  • Pinde: Boye nr 7
  • Startet:  i uge 7 Færdig: uge 8
  • Hot/not: Hot. Elsker det lille sving der er kommet for neden, og kombinationen mellem hulmønster og retstrik. Tak for nærbillede Anne, det hjalp på hukommelsen. Jeg har endnu ikke været så fræk, at jeg tager spion-billeder i prøverummene, men har jeg været fristet ??? JAAAAA

back home

                                   V

Anne dog hvor kan du spørge???Selvfølgelig blev der strikket, det var jo en afslapningstur vi var på, ikke en overlevelsesditto... Der blev både strikket, hygget, læst, set video, spillet kort/ludo og spist slik!!!Gåturene stod tøserne for, så fik jeg fred i ørerne. Vejret var dejligt så der var masser af solvarme i et læhjørne af terrassen, så lidt frisk luft fik jeg da.

Tak for jeres råd vedr. billeder. Nu har jeg så ikke lige nogle tusindlapper at sende efter photoshop ( kors hvor er det dyrt) men vejledt af et link i en amerikansk blog, fandt jeg dette lille program, som er ganske sjovt at lege med og udmærket kan bruges : Photofilter   Jeg kan desværre ikke finde en side der viser programmet, men dagens billede er "lavet" med photofilter. Pt. er jeg tilfreds.. ( indtil jeg vinder i lotto)