Blog powered by TypePad
Member since 05/2004

til salg

  • Y : 10 x 50 g jaeger matchmaker uld 125 kr
    Interesseret, send en mail til soevsoe@mail.dk priserne er + porto

« August 2007 | Main | November 2007 »

veje

  Nogen gange følges man med nogen. Andre gange går man ad hver sin vej. Man kan have følgeskab, og samtidig være frygtelig ensom . Somme tider tror man, at man følges med nogen, men opdager at de går i en anden retning.

Jeg havde efter lang tids overvejelse fundet en skillevej, og troede at der var et lignende ønske hos den jeg fulgtes med. Det var ikke lige tilfældet. Så nu har vi gransket landkortet og fundet en fælles vej.Vi tager ikke altid lige store skridt, og tempoet er heller ikke altid ens, men alle er foreløbig  tilfredse med retningen og det løfter humøret. Og som bekendt smitter godt humør.

Forhåbentlig  kan de nye veje føres os forbi de gamle steder, hvor vi kan finde de ting vi engang har tabt, og lede os ud på nye fælles eventyr ,så der kan bygges videre på alle de gode ting, som engang lå til grund for den vej vi havde valgt.

Jeg, og de tre vi har skabt,  tuller videre ud af vejen, ved siden af èn der er trådt ind på et nyt landkort, efter en 360 graders kursændring. Jeg har set med mine egne øjne: hvor der er vilje er der  vej.