Hvad skete der lige ?? først var der fem, så to, så fire, så fem og nu er der kun tre tilbage....
Puhh, jeg er vist ved at nå det punkt hvor alderen kan ses på børnene.
Hvad skete der lige ?? først var der fem, så to, så fire, så fem og nu er der kun tre tilbage....
Puhh, jeg er vist ved at nå det punkt hvor alderen kan ses på børnene.
Posted on 03-09-09 | Permalink | Comments (1)
Jeg havde lige i farten glemt hvad det hed, men selvfølgelig kom det ind fra sidelininen, da jeg havde lavet overskriften. At blogge sit strik, det gad jeg ikke med det nye sjal jeg har strikket, så jeg forsøger med en våd ophængning på tørresnoren. Jeg har lavet en kile midt bag, i håb om at der vil være mere sjal ned af ryggen når jeg har det på. Jeg synes mine sjaler har en tendens til at krybe op omkring halsen når jeg har dem på, og binder dem foran.
Heldigvis er der også udsigt til et stykke med blåt på den danske himmel.
Og hvem har lige stjålet mit banner ??
Posted on 28-07-09 | Permalink | Comments (3)
Efter 14 dage i Italien er det koldt at komme hjem. Turen over alperne gav et temperaturfald på 10 grader.
Turen i år bød på nogle dage i pisa, efterfulgt af et afslapningsophold på en "bondegård", de kalder det agritourismo, men vi boede i en lejlighed som til forveksling lignede dem vi plejer at leje i byerne. Skønt alligevel da det ikke var bondekulturen vi eftersøgte. De havde et grønsagalandbrug, og vi fik salat, tomater, auberginer,meloner og andre grønsager nok, til at føde en halv hær. Vi havde ikke brug for at købe andet end brød, smør og mælk, mens vi var der.
Sjalet var blevet strikket på vejen til Italien, det var det nemmeste lige at gi sig i kast med i bilen. Ingen opskrift bare derudaf i retstrik. Da de havde været så søde imod os, vaskede jeg det, og spændte det op på græsplænene foran huset, med mine medbragte strikkepinde, og forærede det til værtinden. Selvom hun ikke kunne et pluk engelsk, så hun ud til at blive glad for det.
Derefter tog vi videre til Rom, hvor vi havde lejet en lejlighed via venere.com, efter et par forviklinger kom vi da også ind i lejligheden.Info: i nød, gå ind på det nærmeste hotel og bed pænt om hjælp, de er så søde. Den lå i det lidt mindre pæne kvarter på den "forkerte" side af banegården. Dejligt sted at bo, men meget larmende. Vi fik set både det pæne Rom, men også den nederste bund af det mindre pæne. Hjemløse der sov i deres papkasser under stationen og posedamer med deres indkøbsvogne.Vi fik et glimt af det almindelige hverdagsliv, ved at bo i det ikke turistprægede område, folkelivet i parkerne og familielivet i lejlighederne omkring os, da ingen lukkede skoderne til deres lejligheder om aftenen. Info: Italienere over 60 i underbukser , er ikke sexede.Der var 40 graders varme og 25 om natten.
Vi var desværre nødt til at tage hjem et par dage før beregnet, for Ida's veninde som vi havde med tilat underholde hende, havde en dårlig fod og kunne ikke holde til at trave rundt i Rom. Info: pyldrede teenagerpiger kan kureres ved at skulle købe sko. Vi var jo kommet for at se noget, så vi valgte at tidligere hjem i stedet for at kukkelure i lejligheden.
Alt i alt en god ferie, med sjove oplevelser. Blandt andet pruttede vi om prisen på to hotelværelser, på et4 stjernet hotel i pisa, med den sødeste krølhårede bøsse portie, som hviskede når han skulle svare på spørgsmål om andre hoteller etc, for ellers kom der sure kommentarer fra hotelmutter i baggrunden.
Holdt øje med en gammel fatttig snu mand der havde en teleskopmagnetpind til at stjæle e1 euro op af Trevifontænen, når de emsige politifolk vendte ryggen til. Politifolkene uddelte bøder når folk dristede sig til at køle futterne i vandet. Ingen sure tæer i deres rene vand og de var strikse !!!
Opførte os som de rige og fik en prøvetur i en spritny topløs Jaguar.
Købte vin og olivenolie på en ægte vingård i Toscana.
Så en Strikket trøje fremstillet i alabast. Pæn? nej ! men morsom.
Oplevede tidsmodsætningerne i de sydlige lande. På den ene side af vejen gik en gedehyrde med sine mange geder og på den anden side var bondens lille flyver parkeret.
På vej hjem, strikkede jeg en kjole færdig.
det overvejes om den skal klippes op til cardigan.
Posted on 25-07-09 | Permalink | Comments (3)
Rundede et skarpt hjørne i dag. Fødselsdagssang på sengekanten og gaver , yes!! Buket fra lillebror, tørrestativ fra gemalen , bemærk venligst de Søren Ryge-agtige fremskridt i urtehaven, og sidst men ikke mindst , garnnøglet fra ungerne og bonus gave : en servicefri dag. Det vil sige at mor var fredet fra ALT og de overholdt det til punkt og prikke. '
Jeg har kun lavet hvad jeg havde lyst til i dag og det blev en skønsom blanding af fornøjelse og pligter. Hvem kan lade vaskemaskinen hvile når der var 20 meter snor at afprøve. Det gode vejr var jo sikret ved eksemplarisk opførsel, om ikke andet er der jo andre der er født samme dag .
Posted on 31-05-09 | Permalink | Comments (3)
Raglan oppe fra og ned. Der skulle et forsøg med firkantet halsudskæring på pindende, ikke meget større en en alvorlig strikkeprøve. Det blev en succes, dog syns jeg den flandrer lidt på ryggen, måske er den en smule for stor, ihvertfald skal den kontrolleres ofte når den er i brug, om den er gledet ud af "focus". Aka, hiv ned i den på ryggen og se efter om nogen kigger:)
Faktaboks:
Design : mit
Pinde: de trofaste Boye str 5 mm
Garn: grønhøj, aner ikke hvad det hedder, købes i fed af 500g af gangen til den dejlige pris af 75 kr.
hot or not: hot, men den glemmes på hylden, såååååå.......
Posted on 09-05-09 | Permalink | Comments (1)
lykken er
at ha en 16 årig søn der går og fløjter for sig selv i køkkenet mens han plyndrer køleskabet, tre timer efter aftensmaden og som giver knusere til sin mor helt frivilligt og uden grund
at ha en 15 årig datter der, godtnok i et svagt øjeblik, indrømmer at det i grunden ikke er så galt at lave lektier,
at ha en urtehave der kan luges i hotehøjde. (Jaja der er blevet plantet)
et tulipantræ der har fundet læ og har slået sin egen rekord fra sidste år på 9 blomster.
strikketøj, strikket fra cone så der ikke skal hæftes ret mange ender, med et nyt dyr. Afsløring efter vask.
Posted on 28-04-09 | Permalink | Comments (1)