Blog powered by TypePad
Member since 05/2004

til salg

  • Y : 10 x 50 g jaeger matchmaker uld 125 kr
    Interesseret, send en mail til soevsoe@mail.dk priserne er + porto

summer tweed

437651186_26aefda003

  • Design: kim hargreaves, med et par ændringer,jeg er ike meget for at der bliver "røv" i trøjerne, når de er længere.
  • Garn: Summer tweed
  • Pinde: boye nr 8
  • Startet ???? Færdig for et par dage siden ca.
  • Hot or not: tjahh måske Faconen er super, pasformen helt ok, men jeg skal lige vende mig til min knapopfindelse, der er et eller andet galt.

Modsat visse andre, er jeg vild med rowans summertweed. Og jeg er i den grad vild med Kim Hargreaves designs. Hun kunne få min løn tilsendt hver måned....

koroyon

Koroyon

  • Design: Noro, med lidt ændringer
  • Garn:  Koroyon, har engang været Butterfly.
  • Pinde: boye nr 8
  • Startet: 21/1 Færdig: uge 7 eksklusive montering.
  • Til: mig
  • Hot/Not: det vil tiden vise, jeg er lidt træt af garnet. Og farven er "kedelig".               

we are not amused

Life is like a box of chocklets.... det seneste par uger har jeg fået nogen af de rigtigt dårlige stykker. Men så er de jo af vejen og de gode smager så bare endnu bedre...  Flere af dem tak!!!  Og når tilværelsen ser så broget ud, så er det jeg tænker: "thank god for knitting & spinning." Det er jo terapi...denne gang er det ikke vaskeklude jeg har givet mig i kast med, men det hjælper ligegodt.

We are not amused.....:

Farverne er alt for svage. Slet ikke hvad jeg havde forestillet mig, da jeg begyndte.

                                                  250307_005

More power! Nu må jeg ta mig sammen og bestille sort farve. Posen er tom, alt det (mis) farvede røg i den store sorte gryde...

Til gengæld er der stor tilfredsstillelse med dagens monteringsmaraton. Vejret var til billeder , nålen fløj gennem sømme og knapper, og så ud i "haven".

434075220_152613d11elille 434101161_82a63c702elille                              

Det er hvad jeg har fået tiden til at gå med siden nytår, plus-minus et ærme eller to. Hvis vejret holder så kommer der snart et par faktabokse..

Item one

080307_056 Første projekt i en længere række af spyware. Endnu en noa noa ting som er kopieret efter en cardigan, venligst udlånt af en lære på min arbejdsplads. Som Ulla skriver " nød lærer nøgen kvinde... Kunne ikke finde egnet garn på lager, så  550 g  blev spundet af lækkert bødt merino. Knapperne er i fare for en udskiftning eller også må jeg sy knaphullerne en smule mindre...

Faktaboks:

  • Design: Noa Noa, mig og Ann Budd. Anne og alle I andre: Den bog er uundværlig!!! Prøv den:)
  • Garn: hjemmespundet merino  558 g
  • Pinde: Boye ( as usual) nr 8
  • startet ( spinningen og strik) d. 16/1 færdig i uge 7
  • til mig selv
  • HOT  Jeg  elsker den!! den er blød varm og lige til at flytte ind i. Passer på en prik. Og jeg elsker det faktum at jeg har fået noget ud af mit hjemmespundne garn.

Det er blevet en hel besættelse at spinde mit merino. Der skal helst smutte uld på et par spoler hver dag. At det ikke er perfekt, rager mig en papand, jeg er faktisk helt forelsket i den lidt, somme tider meget, ujævne og rustikke struktur garnet har. Og så er det jo dobbelt lagerudrydnning, selvom det kun får lov at tælle en gang i regnskabet.

ventet med længsel

Jeg har fået mig en ny ven. Endelig!

                                                        0207_043a

Den gamle computer var årsag til mange smækkede døre og hidsige irriterede udbrud. Den gik ud midt i det hele og selvfølgelig på de mest ubelejlige tidspunkter. Men det er et overstået kapitel.

Den seneste snestorm overstod Emil og jeg på hospitalet. Han har mistet et par skruer, nærmere betegnet de 14 der var sat i hans arm. De står nu i et glas inde på hans værelse. Bortset fra at han gik glip af alt det spændende der foregik ude i samfundet, sneen og vores nabo's uregerlige datters forsvinden i et par døgn, og at han blev opereret, var det en hyggelig uge vi tilbragte i hinandens selskab. Der blev set film, læst bøger og snakket en del. Dejligt for en gangs skyld at være på tomandshånd med en af ungerne. Og der blev strikket.....

                                                      

                                        0207_046_2

                                                       

Selvfølgelig er alt dette ikke fra opholdet, men det er Årets høst... Der mangler tre ærmer, en øreflap, foer i huen og det øverste af et forstykke og så liiiige det sædvanlige: monteringen og knapper, før de er klar til presentation. Men lige nu har jeg ikke tid, jeg spinder.....

sne

My creation
Skiferien tilbragte vi her, stedet kan anbefales!!!! Der var noget for alle, både dem der aldrig havde haft brædder under fødderne ( mig) og dem der var mere garvede. Dummehatten var oftest på mit hovede, men jeg lærte det! Og en del andre ting....
  • at skibriller er drøngode til at holde hatten fast på hovedet. Jeg havde dem bogstavelig talt ikke nede over øjnene
  • at noget der foregår udendørs i -19 graders kulde er hammersjovt og vanedannende
  • at man både kan ha pinde i hænderne hele dagen, skistave, og om aftenen, strikkepinde, på sin vinterferie
  • at man ikke behøver at "fake" en knæskade for at få en tur på de fede snescootere, man skal bare falde af tallerken-liften neden for de to højeste stigninger...
  • at det ikke er flovt at ta gondolen ned igen, i stedet for at ta den røde løjpe ned. Emil syntes det var flovt, så ned kom vi af den røde løjpe på 2. dagen. Skræmmende, men en sejr!!!
  • at ski løber baglæns når man vender ryggen i nedadgående retning. Det er derfor der er hegn i kanten af løjperne, så jeg ikke kørte på tværs af børnebakkerne.
  • at ignorere alt der kørte forbi på ski, der ikke ragede op over en meter i højden. Det var simpelthen for undergravende for min selvtillid.
  • at man kan køre mere end 100 meter ned af bakke, liggende på ryggen, på sine ski.
  • at mine børn lærer hurtigere end mig, men jeg er modigst!!!
  • at man kun skal ha det halve antal kufferter med på vinterferie, skiundertøj, skitøj og sokker... så er man kørende.
  • at jeg ikke forstår svensk, og helt sikkert heller aldrig lærer det..heldigvis forstår de når man siger undskyld på dansk

Det er ikke sidste gang vi tager på skiferie !!!!! Fik jeg strikket noget??? jada! men derom senere.

ferie

Jeg er en af de heldige offentlige ansatte der har fri når børnene har ferie, så min mand har dikteret at familien tager på skiferie, for første gang!!!!.

                                               Images_2

Og ugen efter bliver tilbragt på sygehuset til en skruefjerningsseance, sammen med den uheldige prins der faldt af hesten... Så vi ses.

Rigtig god ferie

2

Mens jeg for et øjeblik har fred i ørerne for teenageproblemerne,( det er åbenbart ikke lykkedes mig at ruste mine pigebørn til at være 13 år)  vil jeg presentere nr 2 af 12:

                                                 Benvarmere_1

Benvarmere strikket af noget billigt strømpegarn fra Netto. Lageret reduceret med hele 79 g. Og for at holde spagettipigen varm, er der fremstillet lidt til den anden ende :

                                                   010207_008

En aften med et par pæle og uldgarn fra samme sted, og 264 g blev udryddet udnyttet..

Rokken har fået et comeback. Når man har gang i noget hemmeligt spyware, og ikke har det rette garn, kombineret med indkøbsstop, må man jo gribe til yderligheder.

1

jeg er også hoppet med på bølgen " 12 ting". Mest for motivationens skyld, så tingene rent faktisk bliver FÆRDIGE dvs både strikket OG monteret. Så her præsenteres nr 1

                                            Beholder_1

En sokkegarnsopbevaringstaske. Dermed er der skrevet 683 g på udrydningslisten og der arbejdes ihærdigt på en øgning. Faktaboks: ta hvad du har af uldgarnsrester, strik en sovepose ( Pernilles forslag, da der er dømt skiferie) smid den i vaskemaskinen og klip to huller til hank/håndtag.

                                            Ny_noa

Dene trøje kalder jeg mit birthe projekt. Fredag lånte jeg skolesekretærens Noa Noa trøje, som jeg havde "øjet" længe, med hjem på weekend. Lørdag blev der studeret tegnet og udregnet, og til strik hos Birthe P i garngalleriet blev den påbegyndt. Nu er den færdig og skal med til fremvisning i morgen, så sekretæren kan se hvad udlånet endte med.Bemærk venligst at ALLE ender er hæftet og der er syet knapper i!!!!

Her er til gengæld en faktaboks:

  • Mønster: noa noa og den uundværlige " mønsterbog"
  • Garn: Rowan summer tweed  450 g  fv 537
  • Pinde: Topnøglesættet  p nr 8
  • Start d. 13 januar Færdig d. 22 januar.
  • Til: her self.
  • Hot/Not: Meget hot. Jeg elsker både at strikke i garnet og ha det på. Det er lækkert tungt i det og samtidig lunt.

                                        Mosaic6121326a

frisk start

Julestemningen indfandt sig ikke helt, men tak for de opmuntrende ord!! Det blev hverken til portvin eller byttede nisser, ungernes nysgerrighed og forventning hjalp hen af vejen, og alt blev nået, undgået, overset og gjort til tiden. Vi havde en dejlig jul i familiens skød, og som sædvanlig hamrende hyggelig.

                                                   Mosaic774954

I december nåede jeg ( i tilfældig rækkefølge) :

-  til julefrokost med kollegerne, på en forfærdelig fin restaurant i Århus. Serveringen bød på nogle kæmpestore tallerkner, med ingenting på !!!!

- At få købt de fleste julegaver d. 22 december, sammen med min mor.

- at hente kanin på djursland sammen med Kathe. Den er døbt Albert ( fremvises med det eneste julepynt vi fik frem) Den er lige blevet klippet , og klippet i, uha...

- At være til 70 års fødselsdag, hyggeligt arrangement, god mad og en møgirriterende hyggepianist, der til forveksling lignede Onslow, som tyssede på folk og afbrød ethvert tiltag til hyggesnak med de omkringsidende!!!

- At få nogle af de 100 projekter færdige som er strøet rundt omkring, ikke mindst 7 par sokker, lille p har udbedt sig ankelsokletter, det burde kunne udrydde rester i sokkegarnsrester.

Hvilket bringer mig frem til den friske start på et ubrugt år. Nytårsforsæt?? Nej men endnu et forsøg på at udrydde lageret, må der til. Jeg prøver igen med et garnindkøbsstop. Denne gang vil jeg prøve en 10-1 model. Når et projekt er færdigt, dvs med hæftede ender, isyede knapper og des lige, vejes det og for hver kg der kan skrives på færdiglisten må der indkøbes 100 g garn til næste projekt... Et eller andet må der til for at motivere udryddertrangen. Vi har valgt at minimalisme må være årets overskrift, i hvertfald skal vi ha minimeret diverse bunker af indsamlede tingester, ingen har brug for og ha ryddet ud i skuffer og skabe. Selv om vi har meget plads, behøver det jo ikke at være en losseplads??? vel ??

                                         GODT NYTÅR!