Denne bunke er blevet forvandlet i løbet af vinterferien. Enten til færdige trøjer,undertrøjer,sokker eller garnnøgler. Om et øjeblik er der kun to ting tilbage på pindene. Om de bliver til strik eller lager, ligger endnu hen i det uvisse. Ærme nr to og en åben raindrop, mangler en håndspålæggelse. Og så er der dømt åben pind.
En uge under dynen er en effektiv slankekur, men ikke på garnlageret. Sov næsten hele ugen, kun afbrudt af et par timer ind imellem. Stod op kl 4 en nat og blev noget forundret over at der var så mørkt allerede, på den tid af dagen, og at der ikke dukkede nogen af de arbejdende folk op i huset efter endt arbejdstid?? Det var først efter en halv times tid jeg konstaterede at der var vel mange stjerner på himlen, så det gik op for mig, at jeg vist godt kunne trisse i seng igen, alle var hjemme, under deres egne dyner.
Inspirationen til denne cardigan kommer dog ikke fra den oplevelse, men fra en gammel engelsk strikkebog. Da jeg fik Pernille til at prøve den, så jeg til min forundring at forstykkernes rib havde en anden farve. Det kommer den dog til at leve med, for det er ikke til at trevle op, jeg havde grebet et forkert nøgle garn, der i lampelys til forveksling ligner den grå mohair jeg havde brugt til selve trøjen, men i dagslys er den brun. ØV
Jeg har længe ønsket at strikke paraplymønsteret, sammen med noget der minder om regndråber. Og formen blev så meget passende en afart af Tempelblomst. Det kunne næsten være et mach made in heaven. Mangler en håndledsrib, men er ellers færdig. Strikket i rester fra ugletrøjen, i min yndlingsgrå. Dobbelt garn og en tråd mohair. Den er blevet rigelig tung i det, så en ny model er påbegyndt i en tråd mohair ( det er så skønt varmt at sidde med i skødet lige pt) og en tråd supersoft. Den får knapper ned foran, så bliver der ikke slet så mange vrangmasker at strikke.
Som så mange andre strikkere har jeg også en lille hjælper. Hunkatten Pelle. Den har en vis forkærlighed for mohairgarn, så kræet er dømt ude når mor strikker!!
Sidder og ordner. Trevler op, smider ud, vinder op og holder mandtal. Hvad er mere passende end at se en film om skæbner under Hitler. "The book thief" , sød og rørende film. Sunder mig ovenpå et par begivenhedsrige dage.
Emilchen og miss Sophie, bevæger sig ud i verden om et par uger. Det var nødvendigt at finde et overnatningssted i Kbh, da de skal møde kl 6 om morgenen i lufthavnen. Da jeg opdagede at hotelværelserne var ved at være besat, og vi ikke havde fundet andre løsniger, tog jeg en hurtig beslutning og bookede en overnatning, intet er vel for godt til de unge mennesker. Det udløste en overraskelse i form af et rengjort hjem, aftensmad og en blomst, jeg håber at holde liv i.
Jeg syntes det var et godt bytte!! Lørdag var der beskæftigelsesterapi til hele flokken, børn og påhæng. Gårdspladsen var fyldt med 4 vognlæs brædder som skulle flyttes. Det blev de, under hyggelig snak og dans til både spicegirls og rasmus seebach, velvilligt leveret af Emilchens trofaste arbejdsradio, der stod i læ for støvregnen under traktoren. Regnen er så muligvis grunden til at jeg sidder med et tungt vattet hoved og ingen stemme. En god undskyldning for ikke at ha lavet noget som helst andet end at sidde under et tæppe fumle med garn og se gode film. Hungergames er også blevet slugt, og jeg er glad for et jeg er kommet tilbage til mit princip om at se filmen og så læse bogen. Filmene er gode, men jeg er sikker på bøgerne er bedre! I hvert fald var jeg svært skuffet da jeg var inde at se "Den 100-årige der …" bogen og ikke mindst lydbogen er fantastiske, men filmen er elendig..
Noget der overlevede:
Jeg har læææænge ønsket mig en poncho ala Sibin Linnebjerg, men havde ikke penge med det navn på. Sømandsbobler og jeg er ikke en levedygtig kombi, så det blev til et ret/vrang mønster i stedet. Den er en vinder, og jeg er nød til at strikke en til, denne her skal jo vaskes en gang imellem.
Første forsøg på at strikke kopi af ovenstående, blev ikke bred nok, men kan anvendes.
Er også en smule forelsket i Annette Danielsens Tempelblomst, men havde ikke bogen. Her er mit forsøg. Ikke monteret og vasket endnu, men det kommer.
Når jeg kan hitte vægten og slå hjerne rundt om andre detaljer, kommer der opdatering på Ravelry.
Note
Husk at når du klipper op mit for på din nye lækre cardigan, for at strikke forkanter, så lad være med at klippe i andet end maskerne til steak. Men når det endelig skal være, var det da heldigt det var lommeposen jeg klippede i . 😳
Ingen internetadgang og tv til os kun adgang via mobilen, men god service fra udbyder, der kommer en mand og kigger på problemet, forhåbentlig ordner han det også, så der igen kan komme noget i kassen, og ordenlig gang i computeren. Det tog kun 45 min fra opringning til der var hul i gennem, jeg startede som nr 24 i køen.
Billedet er af min helt egen smølf, under en hårfarvnings-seance, på købmandsdisken ligger senest affældede strik fra 2014, det er ikke nemt at foreviget noget med iPad'en, så billedet må være bevis på aktiviteten på mine strikkepinde.
I dag er første arbejdsdag efter en skøn juleferie. 3 gange juleaften, 1 julefrokost, det sædvanlige skønne bagjuls- strikin i Ålborg, et guldbryllup hos mit ophav og et stk nytårsaften som fortsatte til den tidlige morgen, alt det gør at jeg ikke synes det var rimeligt at jeg skulle så tidligt op i morges. Men når man først er kommet af sted og hører Majas glade godmorgen, så går dagen jo alligevel hurtigt, og så må dynerne ses lidt tidligt i aften.
Lige nu har vi sådan nogle små uldtotter. To kuld. Det er der for så vidt ikke noget nyt i. der er heller ikke noget nyt i at der i årets løb, bliver luget lidt ud i flokken. Vi har i mange år boet op ad en stor vej, og havde indkørsel til den. Det betød at mangen en gang , da børnene var små, var det nødvendigt at aflede deres opmærksomhed fra en kvadratmeter kat der lå på vejen, når vi forlod matriklen. Nu har vi fået lukket indkørslen af og det sidste par år har vi også haft kattene mere inde. Desværre er det gået galt igen, Erik der er mor til de sidst ankomne tre killinger, havde vi ikke set de sidste par dage. At beslutte sig til at få aflivet de tre små nuttede pus, er ikke let, så det trak ud. Jeg forsøgte at få den anden missemor til at overtage dem, uden held. Det havde lykkedes en gang for nogle år siden, men desværre ikke i år. Da yngste skulle hentes ved toget, fik jeg syn for sagen, i vejkanten lå Erik, heldigvis så det ud til at være et rent slag ( ikke en erfaring jeg er ret glad for at ha tilegnet mig). Så nu er der ingen vej uden om, de små må lade livet. Jeg troede jeg var blevet immun overfor livets gang i kattelund, men det rammer nu hårdere når det er indekatte og ikke bare musefangere vi har. Øv!!!
I vores ferie fik vi både særbehandling og en sær behandling. Huset vi fandt at bo i da vi nåede den valgte destination, ejedes af en familie som tog imod os med åbne arme. Rigtig gæstfrie på den gode måde. De lavede frokost til os et par dage, så vi fik rigtig lokal mad, tilbød dem der gad at komme med ud at fiske, udklædning til de voksne og arrangerede private guidede ture til et par steder vi aldrig havde fået set uden dem.
De delte ud af deres nyplukkede: grøntsager, tomater, agurker og ikke mindst ferskner, som jeg nu er totalt forfalden til. Deres engelsk var ikke perfekt, men den tolvårige søn af huset, havde haft engelsk siden første klasse så han var tolk.
Den sære behandling fik vi af en kunstner, som vi havde fået arrangeret en middag hos. Vi så ham aldrig, hans kunstværker forblev også et mysterium, og den mad vi fik serveret på hans, en gang imellem åbne, restaurant var ikke værd at spise, og kostede en astronomisk sum.. Dagen efter fik vi serveret samme ret hos vores husfamilie. Husfar havde kokkereret og det smagte dobbelt så godt. Men så var vi da den oplevelse rigere.
Vi lejede en båd med besætning og fik en dagstur rundt imellem øerne i havet ud for Split, en skøn tur. Besætningen var familien der ejede båden og de var utrolig søde. Serverede og hyggede om os, og med lidt besvær ( det var første år de sejlede) fik de vist os et par skønne steder hvor vi ankrede op og svømmede i det utrolig klare vand der er.
Andre dage tilbragte vi ved stranden, lige nedenfor vores lejede hus. Så kunne man gå til og fra solen, som man havde behov. Jeg havde kun to behov. At smutte ned af trappen til vandet med min bog og mit strikketøj om morgenen, og så få lov at sidde der til vi skulle spise til aften. Der blev læst "game of thrones" del et og tre, del to havde jeg glemt hjemme, og selvom jeg spurgte i alle de boghandler jeg kom forbi, var den udsolgt.
En tur til Dubrovnik blev det også til i år, og denne gang huskede vi vores pas. Vi sluttede af med at køre til Plivitche naturpark, og tilbringe det meste af dagen der, med at gå og nyde.
Da det nok er sidste gang vi opnår at ha alle børn og svigerbørn med, sugede jeg til mig, og nød i store mængder, og jeg svømmer stadig hen når jeg bladrer gennem de 1000+ fotos jeg fik taget med mit nye kamera… Alt i alt en godt brugt ferietur med alt hvad den kunne trække.
Emil der henter fars håndklæde, der røg i vandet på 4 meters dybde Ida der endte med at blive lidt af en badenymfe
De smalle gader i Split. Et af de listige steder ( læs barer) i nærheden af vores hus
Vores udsigt fra altanen til stranden. Mit strikketøj.
Har mange flere historier, oplevelser og billeder, men man skal ikke plage folk for meget J
I solen. Det sædvanlige sted i kroatien. Hos nye mennesker, som var virkelig gæstfrie. De bød på oplevelser som vi aldrig havde fået uden dem. De får sikkert også besøg af os til næste år.