så er der dømt fri leg. Befriet for fiskesnøre aka suturer, må jeg nu det meste som ikke gør ondt. Bare jeg følger mit genoptræningsprogram, som indeholder opvarmning und alles, for at genoptræne et håndled ? Må hellere gøre som der bliver sagt…
Tiden er blevet brugt på småoprydning I skuffer og skabe, men det er nu ikke blevet til så meget. Til gengæld har jeg monteret lidt, for at få bare en smule fibre I hænderne.
En ide der er opstået /set i Rom for et par år siden, men ikke kom længere før I foråret. Nu er der moteret og hæklet knapper. Og den luner !!
Den hæklede knap kan lige anes, beklager det utæmmede hår. Det er svært at føntørre hår til en nogenlunde frisure med en hånd. Skønt når strikkeprøven, ender I et duleligt resultat.
Opsumering af lykken ved at være mor til tre lækre unger:
Når ældstepigen bliver sent I byen efter slik til far og kommer hjem med en hemmelig lille pose kun til mor.
Når sønnike sniger sig ind på en og man får et ordentligt knus og et “jeg elsker dig mor” hvisket I øret
Når yngste pigen sender en sms og kalder mig smukke. Troede hun var kommet til at sende den forkert…
Ugen bød også på ny trappe til husstanden. Lavet af tømrerlærlingen, og han ( hans mor osse) er pavestolt!! En fin karakter fulgte med, så han er ikke til at vælte af pinden.
Desværre ser vores gang nu temmelig bar ud og der er 5 mm støv I resten af huset. Alle må træne tl at blive skorstensfejere, for at komme op I seng og jeg overvejer et hejseværk for at kunne få slæbt det rene tøj op på næste etage.
Vi er også blevet beriget med en ny killing. Missemor 2, som hedder Perry, har fået en Per. Vi undrer os lidt over dens velnærrethed, den er tromletyk helt hængebugsvin agtigt, men sådan er det vel at være enebarn, man skummer fløden. Desværre er den vist ikke helt bagt færdig, vi svinger mellem blindhed, retardering ( hvis det hedder sådan hos en kat) eller bare for tidlig født syndrom. Ihvertfald er den ikke helt almindelig, men nuttet DET er den.
Den kan kun finde ud af at bagge når den sættes ud på gulvet, og dens hovede vender konsekvent til venstre. Og finde tilbage hvor den kom fra, er en umulighed. Det skaber visse besværligheder, for Perry kan ikke finde ud af at bære sit runde afkom, så må vi lede den frem under diverse møbler og hjørner når den hyler. Den har sin egen charme og stå for den kan vi ikke.