nødvendighed

Lige nu har vi sådan nogle små uldtotter. To kuld. Det er der for så vidt ikke noget nyt i. der er heller ikke noget nyt i at der i årets løb, bliver luget lidt ud i flokken. Vi har i mange år boet op ad en stor vej, og havde indkørsel til den. Det betød at mangen en gang , da børnene var små, var det nødvendigt at aflede deres opmærksomhed fra en kvadratmeter kat der lå på vejen, når vi forlod matriklen. Nu har vi fået lukket indkørslen af og det sidste par år har vi også haft kattene mere inde. Desværre er det gået galt igen, Erik der er mor til de sidst ankomne tre killinger, havde vi ikke set de sidste par dage. At beslutte sig til at få aflivet de tre små nuttede pus, er ikke let, så det trak ud. Jeg forsøgte at få den anden missemor til at overtage dem, uden held. Det havde lykkedes en gang for nogle år siden, men desværre ikke i år. Da yngste skulle hentes ved toget, fik jeg syn for sagen, i vejkanten lå Erik, heldigvis så det ud til at være et rent slag ( ikke en erfaring jeg er ret glad for at ha tilegnet mig). Så nu er der ingen vej uden om, de små må lade livet. Jeg troede jeg var blevet immun overfor livets gang i kattelund, men det rammer nu hårdere når det er indekatte og ikke bare musefangere vi har. Øv!!!

Comments

[LisbethK]

Årh en træls situation! Hvor gamle er killingerne?

[hanne]

ja det er kedeligt. Killingerne er 10 dage gamle. Vi har talt om at fodre dem selv, men vi kan ikke få det til at hænge sammen så de får den rette pleje. Så desværre må vi af med dem :(