MILLEMILIDA: særbehandling

I vores ferie fik vi både særbehandling og en sær behandling. Huset vi fandt at bo i da vi nåede den valgte destination, ejedes af en familie som tog imod os med åbne arme. Rigtig gæstfrie på den gode måde. De lavede frokost til os et par dage, så vi fik rigtig lokal mad, tilbød dem der gad at komme med ud at fiske, udklædning til de voksne og arrangerede private guidede ture til et par steder vi aldrig havde fået set uden dem.

De delte ud af deres nyplukkede: grøntsager, tomater, agurker og ikke mindst ferskner, som jeg nu er totalt forfalden til. Deres engelsk var ikke perfekt, men den tolvårige søn af huset, havde haft engelsk siden første klasse så han var tolk.

Den sære behandling fik vi af en kunstner, som vi havde fået arrangeret en middag hos. Vi så ham aldrig, hans kunstværker forblev også et mysterium, og den mad vi fik serveret på hans, en gang imellem åbne, restaurant var ikke værd at spise, og kostede en astronomisk sum.. Dagen efter fik vi serveret samme ret hos vores husfamilie. Husfar havde kokkereret og det smagte dobbelt så godt. Men så var vi da den oplevelse rigere.

Vi lejede en båd med besætning og fik en dagstur rundt imellem øerne i havet ud for Split, en skøn tur. Besætningen var familien der ejede båden og de var utrolig søde. Serverede og hyggede om os, og med lidt besvær ( det var første år de sejlede) fik de vist os et par skønne steder hvor vi ankrede op og svømmede i det utrolig klare vand der er.

Andre dage tilbragte vi ved stranden, lige nedenfor vores lejede hus. Så kunne man gå til og fra solen, som man havde behov. Jeg havde kun to behov. At smutte ned af trappen til vandet med min bog og mit strikketøj om morgenen, og så få lov at sidde der til vi skulle spise til aften. Der blev læst "game of thrones" del et og tre, del to havde jeg glemt hjemme, og selvom jeg spurgte i alle de boghandler jeg kom forbi, var den udsolgt.

En tur til Dubrovnik blev det også til i år, og denne gang huskede vi vores pas. Vi sluttede af med at køre til Plivitche naturpark, og tilbringe det meste af dagen der, med at gå og nyde.

Da det nok er sidste gang vi opnår at ha alle børn og svigerbørn med, sugede jeg til mig, og nød i store mængder, og jeg svømmer stadig hen når jeg bladrer gennem de 1000+ fotos jeg fik taget med mit nye kamera… Alt i alt en godt brugt ferietur med alt hvad den kunne trække.