En uge under dynen er en effektiv slankekur, men ikke på garnlageret. Sov næsten hele ugen, kun afbrudt af et par timer ind imellem. Stod op kl 4 en nat og blev noget forundret over at der var så mørkt allerede, på den tid af dagen, og at der ikke dukkede nogen af de arbejdende folk op i huset efter endt arbejdstid?? Det var først efter en halv times tid jeg konstaterede at der var vel mange stjerner på himlen, så det gik op for mig, at jeg vist godt kunne trisse i seng igen, alle var hjemme, under deres egne dyner.
Inspirationen til denne cardigan kommer dog ikke fra den oplevelse, men fra en gammel engelsk strikkebog. Da jeg fik Pernille til at prøve den, så jeg til min forundring at forstykkernes rib havde en anden farve. Det kommer den dog til at leve med, for det er ikke til at trevle op, jeg havde grebet et forkert nøgle garn, der i lampelys til forveksling ligner den grå mohair jeg havde brugt til selve trøjen, men i dagslys er den brun. ØV
Jeg har længe ønsket at strikke paraplymønsteret, sammen med noget der minder om regndråber. Og formen blev så meget passende en afart af Tempelblomst. Det kunne næsten være et mach made in heaven. Mangler en håndledsrib, men er ellers færdig. Strikket i rester fra ugletrøjen, i min yndlingsgrå. Dobbelt garn og en tråd mohair. Den er blevet rigelig tung i det, så en ny model er påbegyndt i en tråd mohair ( det er så skønt varmt at sidde med i skødet lige pt) og en tråd supersoft. Den får knapper ned foran, så bliver der ikke slet så mange vrangmasker at strikke.
Som så mange andre strikkere har jeg også en lille hjælper. Hunkatten Pelle. Den har en vis forkærlighed for mohairgarn, så kræet er dømt ude når mor strikker!!